Databeskyttelsespoltik

Databeskyttelsespoltik for MatchAffinity i Danmark

(Databeskyttelsespoltik:MatchAffinity, senest ændret 2011-05-30.)

1. Databeskyttelsespoltik for MatchAffinity i Danmark

Match.com Nordic AB (herefter "MatchAffinity") bestræber sig på at opretholde det højest opnåelige niveau for beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred. MatchAffinitys tekniske team gør sit yderste for at optimere MatchAffinity-systemets sikkerhed.

Oplysninger, kommentarer eller indhold (billeder eller videoklip), som et medlem ("Medlem") frivilligt og på eget ansvar vælger at videregive på webstedet www.matchaffinity.dk ("Webstedet"), kan afsløre Medlemmets etniske oprindelse, nationalitet, religion og/eller seksuelle orientering. Ved frivilligt at offentliggøre eller på anden måde videregive sådanne oplysninger samtykker det enkelte Medlem udtrykkeligt til og bærer det fulde ansvar for MatchAffinitys behandling af sådanne personoplysninger.

MatchAffinity er dataansvarlig for al behandling af personoplysninger som led i de forskellige tilgængelige tjenester, som tilbydes på Webstedet mod betaling eller vederlagsfrit ("Tjenester"). Medlemmet kan få indsigt i hvilke oplysninger, MatchAffinity behandler om ham/hende, og kræve at forkerte oplysninger rettes eller fjernes eller forbyde MatchAffinity at bruge de pågældende oplysninger. En sådan anmodning skal sendes til MatchAffinity fx pr. post eller ved udfyldelse af kontaktformularen på Webstedet med angivelse af brugernavn og anden information af hensyn til identifikation. Meddelelser, som udveksles på Webstedet, og som gemmes af Medlemmer, samt resultatet fra forskellige lister (blink, besøg m.m.) vil blive slettet løbende.

Et Medlem kan ved tilmeldingen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt vælge at tilmelde sig MatchAffinitys nyhedsbrev på e-mail eller mobiltelefon. Medlemmet kan efterfølgende omkostningsfrit tilbagekalde tilmeldingen.

2. Hvornår og hvorfor indsamler MatchAffinity oplysninger om Medlemmer?

Medlemmet bliver bedt om at opgive personoplysninger, når Medlemmet registrerer sig på MatchAffinity, deltager i konkurrencer, besvarer spørgsmål i undersøgelser, deltager i en chat eller køber Betalingstjenester. Visse oplysninger er obligatoriske for at få adgang til Tjenesterne.

MatchAffinity indsamler og behandler personoplysninger til følgende formål: a) til levering af de Tjenester, som til enhver tid tilbydes på Webstedet af MatchAffinity eller af MatchAffinitys samarbejdspartnere, b) til opfyldelse af aftaleretlige forpligtelser over for et Medlem samt til opfyldelse af forpligtelser i henhold til de brugsvilkår, som Medlemmet har accepteret, c) til drift og vedligeholdelse af de systemer, som anvendes for at levere Tjenesterne, d) til i løbet af medlemskabet og i en periode på op til et år derefter at levere reklamer fra MatchAffinity eller MatchAffinitys samarbejdspartnere til et Medlem via e-mail eller mobil, e) til levering af information om et Medlem, herunder Medlemmets adfærd på Webstedet, til andre Medlemmer via e-mail eller mobil, f) til videregivelse af information om et Medlem på websteder, som leveres af MatchAffinitys samarbejdspartnere, samt g) til i en periode på et år efter at Medlemmet har opsagt sit medlemskab at kunne kontakte Medlemmet for evaluering af Tjenester, udvikling af produkter eller angående markedsføring af MatchAffinity og Tjenesterne.

MatchAffinity kan videregive personoplysninger til samarbejdspartnere og underleverandører, såvel inden for EU som til tredjeland. Oplysninger kan derudover videregives til og/eller deles med andre selskaber i samme koncern som MatchAffinity.

Ved at acceptere brugsvilkårene for MatchAffinity ("Brugsvilkårene") giver Medlemmet sit udtrykkelige samtykke til, at MatchAffinity behandler (herunder, men ikke begrænset til, indsamling, offentliggørelse, udlevering og videregivelse) Medlemmets personoplysninger, herunder personfølsomme oplysninger til ovennævnte formål i overensstemmelse med Brugsvilkårene.

3. Hvilken type information indsamles?

Personlig information, som indsamles af MatchAffinity, kan eksempelvis være navn, adresse og/eller e-mailadresse, telefonnummer og/eller mobiltelefonnummer, bankinformation, oplysninger om Medlemmets udseende, fotos, taleoptagelser, videoklip, personlige holdninger, religion, interesser og oplysninger om, hvordan Medlemmet bruger Tjenesten. Resultatet, som fremkommer ved at udføre en matchningstest på Webstedet ("Resultat") indeholder følsomme personoplysninger, som for eksempel seksuel orientering, religiøse anskuelser, personlige meninger og værdier.

Derudover indsamler MatchAffinity visse ikke-personlige oplysninger om fx hvilken webbrowser og hvilket operativsystem Medlemmet anvender og IP-adressen til den computer, som anvendes ved besøg på Webstedet. Disse oplysninger kan være personoplysninger i lovens forstand.

Endelig anvender MatchAffinity cookies, der er designet til at gemme oplysninger, der identificerer Medlemmet, når vedkommende surfer på Webstedet. Et Medlem har imidlertid altid mulighed for at forhindre modtagelsen af cookies ved at ændre indstillingerne i webbrowseren, hvilket dog kan gøre Tjenesterne svære at benytte.

4. Hvem har adgang til informationen?

De oplysninger, der indsamles om et Medlem ved registrering af medlemskab på Webstedet og ved anvendelse af Tjenester, anvendes for at kunne tilbyde Medlemmerne Tjenesterne. MatchAffinity tager forholdsregler i bestræbelserne på at sikre, at oplysningerne gemmes i et sikkert miljø i MatchAffinitys databaser. Det er kun et fåtal af MatchAffinitys ansatte, som har adgang til disse oplysninger og kun ved behov. De personoplysninger, som ikke indgår i de personlige introduktioner eller profiler, og som gives af et Medlem ved registrering, gøres ikke tilgængelige for udenforstående, videregives ikke og sælges eller udveksles ikke udover i nedenstående tilfælde.

MatchAffinity kan sende reklametilbud fra sine samarbejdspartnere. Ønsker et Medlem ikke at modtage tilbud fra MatchAffinity eller MatchAffinitys samarbejdspartnere, skal dette meddeles MatchAffinity fx ved at ændre indstillinger under "Mit medlemskab" på Webstedet.

Det kan forekomme, at MatchAffinity deler visse generelle oplysninger med udvalgte samarbejdspartnere, for at de kan målrette deres reklamer (inddeling efter alder, køn osv.). MatchAffinity videregiver dog aldrig information, som gør det muligt for disse samarbejdspartnere at identificere det enkelte Medlem.

5. Information i personlige introduktioner, søgekriterier og profiler

Resultat og oplysninger i profiltekster, i søgekriterier og præsentationer kan være tilgængelige via Webstedet, via e-mail (nyhedsbrev) eller via mobil. Derudover kan oplysningerne videregives direkte af MatchAffinity eller via MatchAffinitys samarbejdspartnere til personer, som har vist interesse for Tjenesterne, via nyhedsbreve, andre websteder eller noget andet elektronisk (e-mail, sms osv.) eller audiovisuelt (radio, tv osv.) kommunikationsmiddel eller i trykte medier (aviser, tidsskrifter osv.) for at optimere Medlemmets chancer for at skabe kontakt til nogen ved at fremhæve Medlemmets Resultat, profiltekster, søgekriterier og præsentationer.

Medlemmet giver udtrykkeligt MatchAffinity ret til - i de tilfælde som henvises til i Brugsvilkårene - at videregive informationer som udgør Resultatet fra hans/hendes MatchAffinity-test, profiltekst, søgekriterier og præsentation (oplysninger, beskrivelse, billeder, videoklip osv.) på hele eller en del af Webstedet og/eller i øvrigt via alle former for elektronisk kommunikation (e-mail, internet) i hele verden i den periode, som fremgår af Brugsvilkårene. Medlemmet giver udtrykkeligt samtykke til, at MatchAffinity videregiver og overlader oplysninger, som er givet til MatchAffinity, samt rettigheder, der tilkommer MatchAffinity i henhold til ovenstående, til sine samarbejdspartnere, til selskaber i samme koncern som MatchAffinity eller til tredjemand i forbindelse med overdragelse af hele eller dele af MatchAffinitys virksomhed.

Ønsker et Medlem ikke længere, at MatchAffinity eller MatchAffinitys samarbejdspartnere videregiver eller offentliggør oplysninger fra Resultatet, den personlige introduktion, søgekriterierne eller profilen, kan Medlemmet opsige sit medlemskab af MatchAffinity i overensstemmelse med Brugsvilkårene. Opsigelsen træder i kraft fra næste opdatering eller næste udgave af de publikationer (trykte, audiovisuelle, digitale og elektroniske eller pressen), der indeholder oplysninger fra Medlemmets Resultat, profiltekster, søgekriterier eller præsentationer.

Hvem passer til lige netop dig?

  • Tag matchningstesten og fortæl om, hvem du er
  • Vi viser, hvilke medlemmer der matcher dine holdninger, værdier og livssyn
  • Tag kontakt med dem, du synes bedst om, og begynd at date

Hjælp online

Læs vores ofte stillede spørgsmål og svar